Så fik vi endelig afviklet tilmelding og indskydning med de nye deltagere til rågereguleringen. Det var en hård fødsel med alt hvad Corona Restriktionerne indebar.

Der var 19 der tidligere havde deltaget og som vi i år dispenserede fra indskydningen og blot bad om tilmelding her fra hjemmesiden. Derudover var der 3 nye som det lykkedes at få med til en lille uformel indskydning d. 29.04

Så nu foreligger endelig programmet i sin forhåbentlig endelige form uden for mange fejl, for fejl skal der nok være. Det var ikke muligt at lave programmet færdigt før end vi havde fået de sidste med der skulle indskyde og banen var lukket for foreningen til den 27.04.  Så fik vi også lige 3-4 stykker mere med der ikke havde fulgt med her på siden og derfor var lidt sent på den med tilmelding. Vi har selvfølgelig forståelse for den forvirring der har været pga. lukning af skydebanen og aflysning af indskydning og normal tilmelding til reguleringen, men vi fik alle interesserede med, der har henvendt sig via mail.

Vi må igen nødt til at sige at den eneste måde vi kan formidle informationer ud på , er via hjemmesiden og facebook. Vi har også en mailliste på ca 50 medlemmer, det er næsten 150 for lidt, men vi har ikke kunnet få flere, efter utallige opfordringer. SÅ DERFOR: FØLG JÆVNLIGT MED HER PÅ SIDEN ELLER FACEBOOK.

Alle tilmeldte har fået tre dage og efter bedste evne på de dage de har ønsket det. Nogen har fået 4 dage, dette er sket lidt tilfældig som det passede bedst i programmet, men da der jo er frit slag med at bytte, håber jeg i selv kan finde ud af det. Det bedste er at lægge ønsker op til gruppen af deltagerne, som alle tilmeldte får en mail på . Husk at hvis i er forhindrede på tildelt dato, så har i pligt til at forsøge at finde en afløser via mail eller pr. telefon.

Mvh. Karsten

Se programmet her

Læs Parolen og generelt om rågereguleringen her.

Skriv et svar